Dalby Gymnastikforening


 

  Hjemmesiden er sponseret af

Værestedets vedtægter pr. 10. februar 2010

§1. Foreningens navn er Værestedet, Dalby Gymnastikforening og foreningen er hjemmehørende under Dalby Gymnastik- og Idrætsforening i Kolding Kommune.
 
§2. Formålet er at give børn i 4-7 klasse mulighed for at deltage i aktiviteter og socialt samvær efter skoletid og samtidig skabe interesse for at deltage i lokale foreningers aktiviteter.
 
§3. Som medlem kan optages alle, som har forældremyndigheden over barn/børn i overnævnte klasser, ligesom personer der har interesse i foreningen kan være medlem.
 
§4. Kontingent fastsættes af bestyrelsen og betales halvårlig.
Udmeldelse skal ske til formanden eller lederen med 3 måneders varsel pr. den 1.
Kontingentrestance medfører udelukkelse, efter følgende princip:

- Første rykker sendes efter overskridelse af betalingsfristen, med ny betalingsfrist på 14 dage.

- Anden rykker sendes efter overskridelse af betalingsfristen for rykker 1, med ny betalingsfrist på 14 dage. Der informeres om, at hvis den manglende indbetaling ikke modtages eller Værestedet ikke kontaktes for anden ordning, betragtes barnet som udmeldt.

- Sidste brev sendes efter overskridelse af betalingsfristen for rykker 2, med information om, at barnet er udmeldt pr. dagsdato pga. den manglende indbetaling.

Skabelon for disse breve er udarbejdet af bestyrelsen og brevene sendes i forældres navn.


§5 Kan det enkelte barn ikke indordne sig under Værestedets husregler, kan barnet af Værestedsleder sendes hjem eller gives karantæne. Hvis nødvendigt, kan barnet udmeldes fra Væresteds efter beslutning fra Værestedets bestyrelse.

§6. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 personer, hvoraf mindst 3 har forældremyndigheden over et eller flere af de tilmeldte børn. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed.
Medarbejderne stiller med et medlem i bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og bestemmer selv sin forretningsorden, udover det i vedtægterne beskrevet.

Bestyrelsens afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal herunder formanden er til stede.

Den til enhver tid valgte bestyrelsesformand giver værestedsleder og kasserer fuldmagt til Værestedet Dalbys bankkonti.
 
§7. Generalforsamlingen afholdes hvert år i februar måned og indkaldes med 14 dages varsel bl.a. ved opslag i Værestedets lokaler, på Værestedets hjemmeside www.dalbygf.dk samt i Dalbyhus hallen.
Alle medlemmer, der ikke er i kontingentrestance, har stemmeret.

§8. Regnskabsåret er fra 1/1 til 31/12. Kolding Kommunes retningslinier for indberetning af regnskab, budgetter mm. følges.

§9 Som revisor anvendes den til enhver tid for Dalby Gymnastik- og Idrætsforening valgt

§10. Foreningen opløses, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer to gange på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum vedtager opløsning. Foreningens overskydende midler skal efter generalforsamlingens afgørelse tilfalde ungdomsarbejdet i Dalby.

Generalforsamlingens dagsorden:


1)
Valg af dirigent og referent. 
 2) Bestyrelsens beretning.
 3) Forelæggelse af revideret regnskab og budget.
 4) Indkomne forslag.
 5) Valg af bestyrelsens 4 medlemmer samt 2 suppleanter for disse.

2 medlemmer er på valg lige år og 2 medlemmer er på valg ulige år. 
Medarbejderne vælger selv deres medlem.
Suppleanter vælges for et år.
I tilfælde af stemmelighed ved valg til bestyrelsen, foretages omvalg mellem de pågældende.
Opnås der heller ikke herved en afgørelse, foretages en lodtrækning.

6) Eventuelt

Forslag til behandling skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med 14 dage varsel, når bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne skriftligt anmoder om det.
Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertalsafstemning.

 

Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 15. februar 2010