Dalby Gymnastikforening


 

  Hjemmesiden er sponseret af

Det har hidtil været en helt fantastisk sæson på volleyballsiden. Vi har fået en masse nye og dygtige medlemmer, så medlemstallet for mix-volley er nu 29. At medlemstallet er vokset og spillerne brænder for at spille volley, betød at vi kunne stille med 3 gode hold til Julestævnet i december i Bramdrupdam – vi var den bedst repræsenterede klub. Det gik så godt, at det var 2 Dalby-hold som kom i finalen for B-rækken. Så vi var sikre på at få pokalen med hjem – rigtig flot. 

                vinderhold julestævne

 

Derudover skal også nævnes at motion A-holdet blev nr. 1 i efterårets A-turnering for mix-hold og B-holdet nr. 6 i B-rækken. Turneringen fortsætter her i foråret, så intet er endeligt afgjort endnu – både A og B kæmper videre mod sejr. 

At det går så godt for Dalby GF Volley skyldes ikke mindst, at vi har fået rigtig mange nye medlemmer, og vi ”gamle” også bliver bedre. Dette kan vi takke vores nye trænerteam for, som hver mandag pisker os rundt i hallen. Tak til Kent, Hans og Anders.

Søndag d. 24. januar havde vi hjemmestævne for motion B og søndag d. 7. marts havde vi hjemmestævne for motion A. Stævnerne gik over al forventning. Der var en fantastisk stemning i hallen med alle de aktive spiller. Mens B-holdet passede deres kampe, hjalp A-holdet med det praktiske klargøringsarbejde i hallen, og modsat til A-stævnet. Vi har et skønt sammenhold i volleyklubben og alle har haft nogle dejlige dage.

                 hjemmestævne

Igen i år flyver rågerne sydpå til Tønder, hvor vi stiller med et hold i B-rækken (Rågebaskerne) og et i A-rækken (Rågedaskerne). Weekendstævnet plejer at være en succes, og noget rågerne ser frem til hele året.

Beachvolley starter op i sandkassen ved fodboldbanerne den første uge i maj måned, hvis vejret tillader det. Vi træner som udgangspunkt fast hver mandag aften fra kl. 19. Men da der også er god interesse for beachvolley, og der kun er 2-3 personer pr. hold, udvider vi til at spille flere dage i løbet af ugen. Mere herom ved opstart.

 

Skrevet af Jane Kristensen

 

Udskriv denne side | Tilbage

Sidst opdateret d. 21. marts 2010